BABY & HYGGE

Hver mandag kl. 10.00–13.00 på Anchor Café ved Fjord&Bælt

Trænger du til at komme lidt ud, nyde en god kop kaffe og møde andre med små børn?

Så kig forbi til Baby & Morgenhygge på Anchor Café. Her skaber vi et hyggeligt frirum, hvor du kan sænke skuldrene, få en god snak, dele erfaringer og måske lære nye mennesker at kende.

Vi sørger for de hyggelige rammer, og du kan forkæle dig selv med en lækker morgenbolle, kaffe eller lidt sødt fra caféen.

Der er plads til det hele – babyer der pludrer, små der skal ammes eller have flaske, og forældre der bare trænger til lidt voksensnak.

Du behøver ikke kende nogen eller have en aftale med andre. Kom alene eller sammen med en veninde – vi glæder os til at tage imod jer. 🤎

Ingen tilmelding, intet fast program – bare mød op, præcis som I er.

Vi glæder os til nogle dejlige mandage sammen med jer på Anchor Café ved Fjord&Bælt. ♡